kolonihavebanner
Køb af kolonihave ?
Køb af kolonihaver Salg af kolonihaver Indryk annonce
Forum Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Her er samlet det meste om kolonihaver og kolonihavelivet

MÅNEDENS TIP ... Hvad sker i oktober

svampeOktober måned er sjælden frostfri, og derfor må der tages de nødvendige forholdsregler - både mht. stauder og køkkenhaven.

Svampe er også skudt op forskellige steder - hos os - især dér på plænen, hvor der ligger en halvrådden træstub under.


I staudebedet kan man plante roser samt forårs- og forsommerblomstrende stauder.
Mange rosensorter blomstrer til nattefrosten sætter ind, så husk stadig at klippe de visne blomster af.

Snebærbusken har sat sine hvide dekorative snebær, maghoni er ved at komme i efterårsfarver og de sidste stauder som f.eks. gyldenris, høstanemone og Skt. Hansurt blomstrer stadig.

Blomster Nye stauder, som blomstrer om foråret eller om sommeren, kan plantes nu.
Det gælder også planter til stenbedet.

Ud over hvidløg er det ved at være sidste udkald til ilægning af løg i haven. En tommelfingerregel er, at løget dækkes med jord 3 x løgets højde, men se hellere på posen.

Græsplænen kan med fordel slås for sidste gang. Husk ikke at slå græsset for kort og saml endelig græsafklippet op, så der ikke dannes sneskimmel senere på vinteren.

KastanjeKartoflerne, gulerødderne - ja, de mange rodfrugter i køkkenhaven som har groet så fint i sommerens løb, skal også opgraves nu, før frosten gør jorden så hård som sten.

De æbler, som modnes nu skal plukkes før de falder til jorden og senere vil rådne.
En anden grund er, æbler syntes at være én af solsortens årstidsbestemte livretter - og her er ikke kun tale om de æbler, som allerede er faldet til jorden.

Nu kan man købe hvidløg i butikkerne, dele feddene op og lægge dem i rækker til spiring i jorden.

Vores skærm- og bladdild er meget store og er ved at frøformere sig ud over hele køkkenhaven. Tiden er inde til at samle frø - både fra mange stauder og køkkenurter.


Kontakt os Hjemmeside info Føj til "Foretrukne" Bannerplads