kolonihavebanner
Køb af kolonihave ?
Køb af kolonihaver Salg af kolonihaver Indryk annonce
Forum Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Her er samlet det meste om kolonihaver og kolonihavelivet

MÅNEDENS TIP ... Hvad sker i marts

Endelig er foråret på vej.

vintergæk Vintergæk og Erantis er allerede oppe. Krokus er på vej, hvis ikke den allerede blomstrer mange steder.

Hvorom alting er, har solen fået mere magt, og når den endelig er fremme, kan man nu sidde på terrassen og blive varmet igennem og nyde den forestående tid.

Blodblommen har fået lyserøde knopper. Hjortetakstræet har stukket antennerne ud i form af flotte blade i ... Efterårsfarver. 



pilGæslingerne på Piletræerne er også en sikker forårsbebuder.
Iris er også på vej op sammen med den enorme flora i mosen. Den kommer til at blomstre i kap med sin gule farve sammen med Forsythia, hvis knopper snart bliver større og større.



Vi glæder os allerede - især også til fuglenes sang og ikke mindst frøerne i mosen, som jeg vil komme nærmere ind på i april.

I køkkenhaven stikker der allerede purløg op. Den skal kun blive lidt højere, før vi begynder at bruge af den.
De første hårdføre afgrøder som persille, tidlig gulerod, ærter, spinat, kørvel, majroer og radiser kan i øvrigt sås nu.
Hvis du ønsker at få tidlige kartofler, kan du nu lægge dem til forspiring.
I slutningen af marts eller i begyndelsen af april kan du også lægge løg. Prøv også med hvidløg, som er ved at være sidste udkald.

Luk vinduet op i drivhuset på solrige dage. Solen har mere kraft nu, og kan nemt få temperaturen bliver hurtigt for høj.
I drivbænke sås dild, forårsløg og majroer og i drivhuset står spinat.

De krydderurter, som har stået indenfor vinteren over, kan nu afklimatiseres, men pas på - luften kan stadig være meget kold og chokere urterne.

hjortetakstræ Marts er velegnet til beskæring af løvfældende træer og buske.
Det gælder for eksempel pil, kornel, hortensia stikkelsbær og hyld. Temperaturen skal helst være mindst fem grader. Beskæring må aldrig ske i frostvejr. Større grene på æble- og pæretræet må helst ikke beskæres nu.

Hvis hækken er bøjet for sneen, kan den rettes op og beskæres



Græsplænen
skal rives og luftes i marts, når den ikke længere er for våd. Mosset skal væk og plænen gødes.
Husk at gødske ofte i små mængder end sjældent i store mængder. Det giver en bedre udnyttelse af gødningen.

Ukrudt er ved at komme godt på vej. Jeg venter med at luge - det kan tids nok komme.

Når vejret bliver lunere og jorden bekvem, kan plantes træer og buske.
Jorden vil fra nu af og indtil sommer miste noget af fugtigheden. Jo tidligere på foråret en plante er kommet i jorden, desto mere tid får den til at udvikle sit rodnet - og desto mindre behøves vanding den i tørre perioder.
Husk, bærbuske og tidligt blomstrende buske, som japankvæde, forsytia, blodribs, rododendron og syren, skal plantes så tidligt på foråret, som det kan lade sig gøre. Ellers skal du vente til efteråret.
Knolde kan med fordel købes nu. De har det med at blive runkne i forretningerne. På udsalg er de bedste og mest levedygtige knolde også væk.

blodblomme Det er snart på tide at fjerne gamle, visne blade og stængler i staudebedet. Vinteren er på retur, og det beskyttende lag kan snart fjernes. Jeg ville dog vente til slutningen af denne måned.
Dog kan nogle stauder allerede deles og plantes om, og her er det nødvendigt at fjerne planterester samt luge ordentligt. Jorden må bare ikke være for klistret.

Lerjord er især slem til at synke - op til 15-20 cm. har vi været udsat for, efter den har "lagt sig".


Kontakt os Hjemmeside info Føj til "Foretrukne" Bannerplads