kolonihavebanner
Køb af kolonihave ?
Køb af kolonihaver Salg af kolonihaver Indryk annonce
Forum Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Her er samlet det meste om kolonihaver og kolonihavelivet

MÅNEDENS TIP ... Hvad sker i maj

judaspenge Nu er der noget ved at ha´ en kolonihave - sol og sommer samt planter og blomster.

Staudebedet er allerede i fuld gang med blomstringen - ja, det går hurtigt nu.
Judaspenge og Gemserod er på sit højeste og stenbedet ligner en malerpalet med alskens farver.


Roserne har fået blade, purløg er så højt, så det klippes til brug på madderne, Taks har spredt gule pollenskyer milevidt og i drivhuset spirer alt lystigt.

stenbed Mon ikke, jeg snart kan se kartoffeltoppene komme op af jorden - Vi har desværre ikke forspiret eller haft fiberdug over, som jo er noget, kartofler kan li´, grundet et bedre mikroklima med læ samt højere temperatur både nat og dag.




blodblomme Af blomster har vi også Tusindfryd, Anemone, Narcisser, Forsythia og en del stenfrugttræer - hos os Blodblomme. Også ranukelarten Vorterod blomstrer.

I søerne kommer haletudserne frem og Lille Vandsalamander boltrer sig i vandet. Citronsommerfugl er ret udbredt i år - gode og dårlige tegn.




I køkkenhaven kan man så Vintergulerod, Rødbede, Pastinak, Spinat, og Ærter, Dild og Kørvel.
Sidst på måneden plantes kål og Porrer samt sås bønner, squash og Græskar. Små tomatplanter kan også udplantes sidst på måneden eller i begyndelsen af juni.
Hvis tomaterne skal på friland, må disse afhærdes, hvis ikke der er indkøbt planter specielt til formålet.

Nu hvor alt spirer, vil jeg igen komme ind på ukrudt. Ukrudt i den traditionelle forstand er hadet af mange. Mælkebøtte blomstrer og Skvalderkål er i fuld gang med at finde nye veje.
Af erfaring ved jeg, det kan betale sig at grave mælkebøtten op med en greb eller spade. Jeg bruger en pælespade, som ikke ødelægger omkringstående planter. Et mælkebøttejern tager i fleste tilfælde kun toppen af problemet.
Skvalderkål skal absolut graves op - både planter og udløbere. Husk: ALT SKAL OP. Hvis det drejer sig om større arealer, kan jeg anbefale, der luges i afmålte portioner på f.eks. 3-4 m2 pr. dag, så man ikke løber sur i det. Hvis dét også er for uoverskueligt, brug da sort plast sæsonen igennem eller så græs; Med held kan man udsulte skvalderkålen, når man slår græsplænen, da skvalderkålens blade også bliver slået.
Som sidste udvej, kan man bruge et godkendt ukrudtsmiddel - men kun som sidste udvej.

rododendron I staudebedet blomster Rododendron. Husk nu at lægge et lag sphagnum eller specieltopping på bedet.
Nye stauder kan plantes og nogle omplantes. Vores Morgenfrue har det med at selvså sig lidt for meget. Vi er snart så langt fremme, så de kan omplantes. Tagetes kan ligeledes udplantes.
Roserne har vi allerede beskåret, så det øverste skud "øje" peger udad. Vores bed er ikke er så stort igen, så nægter vi at bruge "Søren Ryge-metoden" - Den med hæksaksen og så i gang. Den rest roser vi har, som ikke er frosset helt ned, må gerne være harmoniske og nusses om.

I drivhuset kan der nu være for varmt i dagtimerne modsat de kolde nætter. Luft ud og skærm af om dagen og opvarm stadig om natten, til nattefrosten er ovre. Agurke- og tomatplanter plantes nu. For Tomat må jordtemperaturen være minimum 15 grader og nattemperaturen minimum 7C., da væksten ellers vil gå i stå og planten tage varig skade.

Træer kan plantes nu. Det være sig frugttræer- og buske samt større "pyntetræer". Husk at vande - især i tørre perioder.

græsslåning Mos i græsplænen, afhjælpes med gødning som f.eks. NPK-gødning, hvor det første og sidste tal er omtrent lige stort. Gødningen styrker græssets vækst, så det selv kan kvæle mosset.

Når græsset skal klippes de første par gange, stilles græsklipperen på et højt trin. Jo højere græsset er, jo bedre klarer det sig i kampen mod mosset.





Kontakt os Hjemmeside info Føj til "Foretrukne" Bannerplads