kolonihavebanner
Kolonihave
Salg af kolonihaver Køb af kolonihaver Indryk annonce
Skadedyr
Flagdageflag Vejret  [dmi]sol


Kolonihave info om kolonihaver, køb og salg af kolonihave

hartigconsult

KOLONIHAVENS HISTORIE

stemningsbillede01Èt af arbejderkulturen særlige islæt er kolonihavelivet.
Kolonihaven var et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer, men haverne opfyldte også nogle økonomiske formål.
De var nyttehaver, hvor der især i arbejdsløsheds- og krisetider dyrkedes vigtige tilskud til lønnen og kosten.

Bertelsen Den egentlige kolonihavebevægelse i Danmark blev startet, da vognmand og entreprenør, senere landstingsmand Jørgen Berthelsen i 1884 oprettede Arbejderhaverne i Aalborg.
Ved en lejeauktion over en del af Aalborg Kommunes markjorder d. 19 marts 1884, lejer han for en årlig lejeafgift på 551 kr. et areal på 100.770 kvadratmeter i syv år. Denne parcel egner sig særlig godt til hans formål, da den ligger direkte op til byen og langs med den brede og dybe flodgrøft, hvorfra der let vil kunne tages vand op til haverne.


Jørgen Berthelsen ansøger derpå Aalborg Byråd om dispensation fra §12 om forbud mod fremleje, idet han ønsker at udstykke parcellen til småhaver. Dette bliver bevilliget og Jørgen Berthelsen tager fat på arbejdet. Gennem midten af det store areal bliver der anlagt en 8 allen bred vej, der afsluttes af broer over en å, og her forsynet med gitterlåger med låse og en nøgle til hver af de påtænkte småhaver. Parcellen inddeles i 85 småhaver, hver på 1000 kvadratmeter al. 

stemningsbillede02Der er 10 steder lavet en plads åben til smalle mellemgange ned til flodmålsgrøften og anlagt trapper ned til vandet så haveejerne vil kan hente vand. Både vandgangene og andre veje i anlægget bliver beplantet på begge sider med æbleroser.
Der melder sig straks interesserede lejere til samtlige 85 haver. Berthelsen foretager en lodtrækning og de første kolonihaver, som vi kender dem i dag, er startet. I december 1884 vælger de nye kolonihavelejere en bestyrelse og vedtager, at jordlejen de første år skal være på 14 kr. for hver have

Karakteristiske er Konditioner far haveparcellisterne af den af husejer Jørgen Berthelsen af Aalbarg kommune lejede parcel af Kobbel A. Nr. 1 i Østerkæret:
Foruden at henholde sig til de for bortforpagtning af kommunens jorder gældende konditioner, vil være at iagttage:
1. På gangstierne langs Østerå må ikke færdes med trækvogne, trillebøre eller bæres større kurve, hvorved færdslen generes.
2. Forpagtningsafgiften vil komme til at svare den leje, der gives af hele parcellen med tillæg af sådanne udgifter, som måtte forekomme for fælles regning, og afgifter skal være indbetalt til husejer Jørgen Berthelsen forud i oktober og november måned eller senest inden udgangen af december.
3. Når undtages nette lysthuse, må ingen som helst bygning eller skure opføres på parcellerne.
4. Lejemålet er bindende for 7 år fra Mikkelsdag 1884 at regne, og parcellerne kan således ikke overdrages til Trediemand uden bestyrelsens samtykke.
5. Bestyrelsen vil komme til at bestå af husejer Jørgen Berthelsen og et fra markudvalget delegeret medlem samt 5 af parcellisterne, hvilke sidste vælges på 2 år og afgår skiftevis hvert år med henholdsvis 3 og 2, første gang ved lodtrækning. Alle anliggender vedrørende parcellisterne - med undtagelse af lejeafgiftens indbetaling afgøres af bestyrelsen.
6. Skulle det mod forventning vise sig, at enkelte eller flere haveparceller skulle komme til at savne lejere, skal de øvrige parcellister være forpligtede til enten at overtage de ledige parceller eller også rykke sammen, således at disse bekvemt kan udlejes.
7. For at overholde den tilbørlige orden pålægges det enhver af brugerne:
a. at lukke de ved indgangene anbragte låger, hvortil brugerne udleveres nøgler.
b. at hegnsplanter, rækværker m.v. ikke beskadiges, samt at hunde ikke medtages.
c. at ukrudt eller andet affald ikke henkastes i grøften eller på vejen, men må bortføres. Overtrædelse heraf samt af konditionernes overholdelse i sin helhed straffes efter bestyrelsens skøn, første gang med en advarsel, og i gentagelsestilfælde med bøder fra 1 til 4 kr. eller eventuelt tab af parcellerne i henhold til markudvalgets konditioner post 15.

København kommer med.
I København blev den første rigtige haveforening Arbejdernes Værn startet i 1891 ved Guldbergsgade. Størrelsen på disse haver var kun 100-200 kv. alen, den årlige leje 5-10 kr. pr. 100 kv. alen, opsigelsesfristen kun 1 måned. 1893 blev Vennelyst ved Christianshavns Vold startet. Denne forening eksisterer endnu og er Københavns ældste haveforening. I det hele taget bevirkede resultatet fra Aalborg, at den ene kolonihaveanlæg efter der andet, såvel ved København som ved købstæderne, blev dannet. I 1904 var i hele landet ca. 20000 haver, heraf ca. 6000 ved København.

Kolonihaveforbundet for Danmark.

Kolonihaverne blev, som man kunne forvente, genstand for privat spekulation. Flere jordejere øjnede chancen for let tjente penge, idet der manglede en organisation til at tage sag af dette vigtige spørgsmål og bremse jordejerne i ublu forlangender, og resultatet blev, at Kolonihaveforbundet blev stiftet. 1. december 1907 samledes, efter indbydelse af haveforeningen Venneminde ved Jagtvejen i København, en del repræsentanter for haveforeninger for at drøfte spørgsmålet om en sammenslutning. På dette møde blev nedsat et udvalg til at arbejde videre med sagen. Den 11. maj 1908 fandt den stiftende generalforsamling sted, og Kolonihaveejernes Forbund _ forløberen for Kolonihaveforbundet for Danmark _ blev oprettet. Til formand valgtes R. Møller. Kontingentet ansattes til 10 øre årligt. Det første, det nyoprettede forbund foretog, var at indsende et andragende til Københavns kommunalbestyrelse gående ud på at få indført tålelige lejevilkår for medlemmerne. Andragendet blev aldrig besvaret. Det følgende år var der dog ikke rigtig gang i det, og det så ud til, at det hele skulle gå i stykker. Efter at der var skiftet formand et par gange, blev der indkaldt til generalforsamling til afholdelse den 30. juli 1913. Ved denne beklagede formanden L. Jensen sig meget over, at det gik så dårligt, og såvel han som bestyrelsen mente, at man hellere måtte give op; der var kun 12 foreninger tilbage i forbundet, og flere af disse skulle have generalforsamling med et punkt på dagsordenen: Udmeldelse af forbundet.

kolonihaveforbundetFanen er fra Kolonihaveforbundets 1. kreds i København. Den blev hovedsageligt brugt ved begravelser.







Efter megen diskussion om spørgsmålet lykkedes det imidlertid at formå daværende barbermester Carl Nielsen til at påtage sig formandshvervet for kolonihaveforbundet, som det kom til at hedde.
Carl Nielsen fra Haveforeningen Fremtiden vender udviklingen. Carl Nielsen er Kolonihaveforbundets formand uafbrudt fra 1913 til 1941. Med den ny bestyrelse fra 1913 kommer der gang i et medlemsblad, og det lykkes at indfri løfterne med hensyn til en brand- og tyveriforsikring ligesom der bliver indført medlemskort, der giver medlemmerne rabat ved indkøb hos bestemte leverandører. Kolonihaveforbundet får tilknyttet en konsulent, der kan give fornøden rådgivning når der opstår problemer med afgrøderne. 

I starten er konsulentens primære funktion at skrive pjecer og artikler i Kolonihavebladet om køkkenurter. Senere udvides denne virksomhed til besøg i foreningerne, hvor de enkelte medlemmers haver bliver gennemgået. I 1922 er der 51.000 haver tilsluttet og tallet stiger kraftigt i mellemkrigstiden.

Samarbejde landet over.
Kolonihaveforbundet var indtil 1915 et rent københavnsk foretagende; men der blev nu indledet et samarbejde med provinsen om dannelse af et fælles forbund, og samme år blev landstingsmand Jørgen Berthelsen udnævnt til Kolonihaveforbundets præsident. Den 29. juli blev den første kongres afholdt, og siden er en sådan afholdt hvert 3. år. Indtil sin død, den 4. januar 1922, arbejdede Jørgen Berthelsen ihærdigt for forbundet, ligesom han oprettede flere legater til gavn for forbundet og dets medlemmer. Igennem årene blev afholdt mange udstillinger, kursus, foredrag, udgivet pjecer, foretaget præmiering af veldyrkede haver, ligesom konsulentvirksomheden i sin helhed blev stærkt udvidet. Resultatet blev også, at forbundet gik støt fremad i medlemsantal. I 1921 blev oprettet en indkøbsafdeling med det formål at skaffe medlemmerne det bedst mulige frø, læggekartofler, kemikalier, haveredskaber m. m. til billigst mulig pris.

UdbredelseskortKortet viser kolonihavebevægelsen er over hele landet i 1953. Stjerne viser kredsenes hovedsæder, prikker tilsluttede byer.

Statskonsulenter for kolonihaverne.
Der blev indledet et samarbejde med konsulent, havebrugskandidat A. Dalskov, og i 1919 oprettede landbrugsministeriet en stilling som statskonsulent i havebrug, med hovedopgave at tage sig af kolonihaverne. A. Dalskov fik denne stilling, hvori han virkede, til han i 1944 trak sig tilbage på grund af alder. Igennem de mange år udførte han et meget stort arbejde til gavn for kolonihavebevægelsen. Som hans efterfølger som statskonsulent i havebrug med samme hovedopgave, udnævntes havebrugskandidat Laurits Nielsen, der siden 1935 havde været konsulent for Kolonihaveforbundets Københavns kreds.

Forbundets ledere.
Forbundsformand Carl Nielsen, der samtidig virkede som forretningsfører, lagde hele sin store energi i arbejdet for at fremme kolonihavebevægelsen lige til sin død, den 2. oktober 1941. Forbundets daverende næstformand, N. Svarø, fungerede som formand indtil en ekstraordinær kongres, der blev afholdt i København den 30. november 1941. På denne blev inspektør, senere borgerrepræsentant Gotfred Andersen valgt til formand. Gotfred Andersen havde været medlem af Kolonihaveforbundets hovedbestyrelse siden 1924, og i alle årene virket som sekretær for denne, så han kendte kolonihavebevægelsen ud og ind, og under hans dygtige ledelse har forbundet haft en meget stor medlemstilgang og mange store resultater er opnået. Samtidig blev Ø. Dühring ansat som forretningsfører, og han har med stor dygtighed varetaget de opgaver, der i det store forbund med tilknyttet indkøbsafdeling påhviler indehaveren af denne stilling. I 1943 erhvervedes med et tilliggende areal på 7 tdr. land Islegård i Rødovre til brug til kolonihaveskole, på hvilken der siden 1944 er blevet afholdt kursus i havedyrkning for forbundets medlemmer.

Tilbageblik.
Allerede før 1. verdenskrig er denne bevægelse godt i gang. Livet i kolonihaverne opfylder mange formål. Det er et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Man drager ud til kolonihaverne - som ligger i gå- og cykelafstand - på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flytter endda ud i kolonihaven i sommermånederne. For arbejdere er ferierejser ud over landets grænser endnu kun fantasi.

De mest elementære former for kolonihaver er formentlig kartoffelhaverne, der er meget almindelige under 1. verdenskrig.
Det er ikke kun i København, at der bliver anlagt kartoffelhaver, også i de fleste større byer bliver der stillet jord gratis til rådighed til dette formål i perioden 1914-1918. I mange tilfælde bliver der foruden kartofler også dyrket kål, gulerødder og rødbeder.

stemningsbillede04 De fleste kolonihaver i 1920- og 1930´erne er det der kaldes Grønthaver eller Køkkenhaver. Foruden kålplanter bliver der dyrket urter som persille, pastinak og løg, hist og her nogle lægeurter som salvie og løvstik, og nogle krydderplanter som timian, merian, isops og purløg.


 
Haverne er desuden ramme om et vigtigt socialt liv. Familiesammenholdet omkring de fælles aktiviteter bliver styrket, og både kvinder og mænd oplever over kaffen og øllerne en forlængelse af den daglige klassesolidaritet, nu blot i friere former.

stemningsbillede03 Endelig er haverne et paradis for børnene. Kolonihaverne bibringer også en stigende forståelse af naturens produkter som næringsmidler sammen med sansen for planternes og blomsternes skønhed og deres evne til at skabe hygge i hjemmene. Dertil kommer også trangen til at arbejde med jorden, til at indrette og administrere egen bedrift.

I år 2001 opgjorde Kolonihaveudvalget det samlede antal kolonihaver i Danmark til ca. 62.150 ... Der er sket meget siden 1884.

Kontakt os Føj til "Foretrukne" Bannerplads